Den obligatoriske trykfejl er foreløbig kun 1 og den ikke særlig slemme, at nederste replik på side 15 i Karoline Wolsing Wullums dramatiske bidrag skal udtales af en YNGRE KVINDE og ikke bare en KVINDE!
Men så er der pænt kriminel en fejl af en anden orden, nemlig den at Dea Sofie Kudsk, der bidrager med 4 stykker poetisk kortprosa, kaldes debutant, og rent faktisk debuterede hun i vores kære konkurrent, Slagtryks februarnummer, med tre poetiske kortprosastykker, link her, der smart nok kan læses som sequel til teksterne i Hvedekorn, dette er den første, – undskyld Frk, Slagtryk, efter Dem! :
Fugle
Vandstæren kan næppe forveksles med andre fugle det går nu op for mig at den ikke bare er sort og hvid. Jeg ser det brune i den sorte dragt. Og det blålige det grålige. Den er slet ikke særlig sort. Min finger glider henover den spinkle ryg. Noget sort i vandstærens brune øjne ser mig stå der ved vandløbet med hænderne i lommerne til marts flyver den nordpå igen. Der er ikke mange blodkar i dens øjne det er især godt når den dykker.
Jeg er ude at cykle på min nye sorte cykel og på broen ligger en svane. Hvorfor ligger den der når vandet er lige ved siden af den hvide krop på fortovet, mennesker stopper dette er vi ikke vant til kameraer, kroppen på det helt forkerte sted kroppen er stor og svanens orange næb ser så orange ud. Jeg drejer hovedet lidt henover skulderen og ser en mand på knæ i regnvejret nærme sig svanen.
